Om at være voksen

---

Det der med at være voksen og samtidig føle sig voksen, kan være en svær størrelse og sommetider være uforeneligt i mit lille univers.

Der er øjeblikke hvor jeg føler mig virkelig voksen. Noget med forsikringer, bevidstheden om ansvaret for de der børn jeg har anskaffet mig og når jeg efter en måned, stadig går og fejer i den indkørsel.

Og så er der resten af tiden, hvor jeg føler mig meget lidt voksen. For eksempel lørdag morgen, hvor Tyrken kaster en pandekage i hovedet på mig, og jeg kaster den tilbage. Hvorefter det går op for os, at vores treårige sidder og kigger beundrende på os, og sikkert tænker noget i retningen af. Fedt, at vi nu må kaste med mad. Eller når jeg slår en ordentlig brandskid og giver mine børn skylden.

Måske er det også bare mig der er helt galt afmarcheret i min forståelse af at være voksen. Jeg hænger nok fortsat fast i den forestilling jeg havde, da jeg var 12 år gammel om, at voksne er sådan nogle der er småkedelige og har total styr på deres liv, er perfekte forældre, ved alting, har hus og børn, har styr på økonomien og er i fuldstændig balance med sig selv. Jeg kan helt sikkert ikke nikke genkendende til ret mange af de nævnte ting.

Jeg føler mig nærmere som ét stort kaos. Jeg tror, at jeg har nogenlunde styr på vores forsikringer, vi lever da ikke kun af havregrød, vi har et gammelt hus og har to vidunderlige børn. Sidstnævnte er det vigtigste for mig, sammen med min Tyrk. Vi er sunde og raske. Og så har vi det for det meste ret sjovt. Dét er lykken for mig, og min helt egen måde at være voksen på. Måske er det ved at være på tide, at jeg skal opdaterer min forestilling af at være voksen. Herhjemme er vi voksne på den måde, hvor vi kaster pandekager på hinanden og ender i ét stort grineflip.

Det er vel også en slags voksen?!

Hvordan er dit billede af at være voksen? 🙂

 

Ønsker du, at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du, finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.