En grøn stue

Grøn er min yndlingsfarve, men det gør ikke denne stue til min yndlingsstue, selvom den er grøn. Den dyne der i øjeblikket, sammen med feberen, varmer min lille Frøs krop er også med lysegrønne striber, den er heller ikke just min farvorit. Grøn gør mig glad, men ikke i disse omgivelser.

Allerede i går vidste jeg at den var gal. I dag er jeg kun blevet bekræftet i, at min intuition var rigtig og at vi skal følge vores mavefornemmelse. Min lille Frø ligger pt. på Skejby for at få lidt hjælp – det er slet ikke dødalvorligt, blot nødvendigt med lidt ekstra hjælp.

Det er underligt som ens sanser kan blive styrket i en situation som denne. Hvordan lugte, stemninger og alt hvad øjet ser kan få en anden faktor. Hvordan jeg som mor helt ind til knoglerne, kan føle min kærlighed endnu større, selvom jeg følte den ikke kunne blive større i forvejen. Hvordan jeg kan stirre på ham i timevis og ingenlunde blive træt af det. Hvordan jeg bemærker hvert et knirken, hver en smasken og selv den mindste foranderlighed bemærkes, noteres og analyseres. Det er ikke særlig sundt for hverken barn eller mor, men det er det der sker lige nu og heldigvis er vi det helt rette sted. Så selvom denne grøn ikke gør mig glad, så gør den mig tryg og det er nu engang det vigtigste for os alle lige nu.

For lige knap ét år siden lå vi her også – der var det dog en orange stue. Og så er den grønne, trods alt, under bedre omstændigheder – hvis det kan siges.

Grøn er en god farve…