Skal vores samtaler ved middagsbordet være baseret på fordomme?

For nogle dage siden talte jeg med et par kloge kvinder om kultur. Om alt det gavnlige og om den mere komplicerede del af kultur og når to eller flere kulturer mødes. Ofte bruges ordet kultursammenstød. Når jeg slår det ord op i en ordborg lyder ordene sammenstød eller konflikt mellem forskellige befolkningsgruppers levevis og forestillingsverden. Jeg er ikke uenig. Men jeg hæfter mig ved, at vi, jeg selv inklusiv, ofte vælger ordet kultursammenstød, når vi taler om kulturer der mødes. Det klinger negativt og ordets betydning er heller ikke just positiv. Jeg stiller mig heller ikke uforstående overfor den massive problemstilling der ligger i ordet efter måden ordet er blevet brugt, til tider misbrugt, negativt både politisk og i medierne. Jeg synes, at det er både synd og skam. Jeg synes også, at det er fattigt og mangel på viden. Jeg hverken fornægter eller forklejner, at der sker kultursammenstød. Det sker der og det vil der altid ske, det er naivt at tro, at vi nogensinde vil komme det til livs, der vil altid være ekstremisterne, men der er allerflest lige midt imellem. Og lige præcis dén enorme befolkningsgruppe skal vi benytte os af. Vi skal oplyses, vi skal være nysgerrige, vi skal være åbensindede og vi skal lære. Vi skal lære af hinandende, lære at forstå hinanden og i særdeleshed lære, at accepterer og anerkende hinanden. Det går begge veje. Det går alle veje.

Alle veje fører til Rom.

Og Kina. Og Grækenland. Og Tyrkiet. Og Libanon. Og Palæstina. Og Danmark. Og Caribien.

Vi fortjener, at have en mere grundig viden om hinanden, vi rejser og bor i hinandens lande, jeg synes, at det vil være så vidunderligt, hvis vi fik meget mere gavn af hinanden. Vi lever i så oplyst en verden, at det undre mig, at vi ikke har en mere bred viden om hinandens kulturer, at vi ikke interesserer os mere for hinanden som mennesker på kryds og på tværs, uanset etnicitet. Det giver mig en knude i maven, at der ved middagsbordet, bliver talt ud fra fordomme og en uvidenhed, der smitter af med lynets hast. At vores børn vokser op i en verden, hvor disse fordomme har sådan en magt at de er svære at komme til livs. Når jeg slår ordet fordomme op i en ordbog, lyder ordene forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre. Dét ønsker jeg ikke, at mine meninger skal dannes ud fra, ej heller mine børns.

Jeg vil gerne vide mere, jeg vil gerne oplyses og sidst men ikke mindst, jeg ønsker ikke, at vores samtaler ved middagsbordet skal være baseret på fordomme. Jeg ønsker, at vi taler om at favne kulturen. Vores kultur, andres kulturer, forene dem og finde alt det bedste frem.

Blive klogere, blive oplyste og forblive nysgerrige.