Når sukket er dybere end vejrtrækningen

I morges ringede mit vækkeur klokken 6:45, for nogle mennesker er det sent at stå op, for andre er det tidligt. Lige præcis i morges var det usandsynlig tidligt for mig. Det samme var det for mine to små mennesker. Jeg kæmpede mig ud af den varme dyne og ikke mindst ud af favnen fra mine drenge. Det var ikke nemt. Dagens vejning hjalp ikke på hverken træthed, humør eller den ugidelighed, der spredte sig i min krop allerede ved vækkeurets lidt for høje toner. Badet hjalp heller ikke synderligt på den massive træthedsfølelse. Kaffen, fra min nu ødelagte kaffemaskine, gav mig muligvis et puf på vejen, jeg endte i hvert fald på mit arbejde et par minutter inden mit skema fortalte mig, jeg havde mødetid. Det er vel også en slags succes på sådan en første dag efter en skøn sommerferie.

Det tog mig da heller ikke lang tid, at strikke en meget umiddelbar SMS sammen til min Tyrk. Efterfulgt af et dybt, dybt suk.

Jeg ér glad for mit arbejde, jeg holder normalt meget af hverdagen og jeg skal også nok komme til det. Jeg skal bare lige i gang. Måske skal jeg bare sove på det.

I morgen er vejtrækningen dyb igen.

I morgen.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.