Hjemvendt fra Skagen festival

I går vendte vi hjem fra Skagen festival. Og sikke en festival. Skagen kan noget helt særligt. Der er en særlig sjæl i Skagen. Selv min fireårige Rapand satte ord på netop dét. Helt som vi plejer efter en festival, svæver vi på den grønne sky, med en boblende glæde og en masse musik i kroppen. Sådan helt i bogstaveligste forstand. I nat vågnede jeg ved, at Frøhopperen lå og sov imens han dansede med hele sin lille buttede krop.

Vi gik fra, at vi måtte ‘tvinge’ Rapanden til at høre en koncert, til at han dagen efter blev sur over, at vi var på vej hjem og han ikke havde været til koncert og havde sunget med. Og vi måtte manipulere ham til at spise blæksprutte, til at han selv har efterspurgt det. Vi oplevede også, at vi måtte gøre bad til en skal ting, til at han selv hoppede i bad. Sidstnævnt kommer der et helt særligt indlæg om. Så det kan forstås, at vi er gået fra den ene yderlighed til den anden. Men på den helt geniale og fuldstændig fantastiske måde. Netop, som festivaller er. For os.

Vi nåede også en tur til Grenen, som ér et must, når du er i Skagen.

At skrive sit navn er vist også helt klassisk og ikke noget nyt, men det gør det jo ikke mindre sjovt.

Vi har haft en skøn uge. Alle fire. Og vi glæder os allerede til næste år. Rapanden spurgte i morges, er i morgen om et år?! Vi må vist hellere begynde at tale lidt om tiden. Ellers fornemmer jeg allerede nu, at tiden kan blive frygtelig lang – og ikke kun for min lille festivalglade Rapand.