Ferien er forbi

Store i-landsproblemer

Frøhopperen sover på anden time, imens Rapanden løber rundt og leger Leonardo – for alle der ikke har en treårig dreng, der er pjattet med Ninja Turtles, kan jeg give en bonus information om, at det er den blå Ninja Turtles, der hedder det. Og absolut ikke den Røde, som jeg fejlagtigt kom til, at fortælle min treårige. Men så er det heldigt, at min overbærende og ikke mindst rummelige tre årige lige kan fortælle mig, hvordan virkeligheden hænger sammen, på allerbedste mor-du-er-lidt-en-tåbe-nu-men-jeg bærer-over-med-dig manér.

Rapanden render rundt i nattøj endnu, imens han har udklædningen på. Han løber mellem sin nye racerban, sin lillebrors lille cykel og ind på sit værelse for at se, hvor langt jeg er med omrokering af værelset. I julegave fik Rapanden en voksendyne, så nu er vi nødt til at trække sengen et hak ud, ikke fordi Rapanden ikke kan være der, men så dynen kan være der. Han synes, at det er mega sejt med sådan en voksendyne. Jeg er dog i syv sind over hvilken hovedpude han skal have. Rapanden vil naturligvis gerne bruge sit nye hovedpudebetræk, men jeg kan ikke finde en hovedpude, der passer til en treårigs nakke. Alle dem jeg finder, er alt for høje til den lille krop han har, når der handler om hovedpuder. Giv mig gerne et praj, hvis du har en god idé? Ellers må han sove med sin juniorpude lidt endnu, selvom hovedpudebetrækket ikke matcher. Jeg er ligeglad, Rapanden NOT SO MUCH!

Sikke store i-landsproblemer vi har herhjemme i dag, med en hovedpude.

Nu er Frøhopperen lige vågnet. Imens jeg tog ham op, sagde Rapanden ekstra begejstret, Jubii, er han allerede vågnet. Mor, jeg har sådan savnet ham.

Det er en god dag! Vi vil fortsætte den gode dag, med overvejelser om en hovedpude, lyden til en treårig der synger Volbeat, lege med Anders Ands Julehus og forberedelser til Nytårsaften, som vi i år skal holde hjemme i vores gamle hus, for allerførste gang og forhåbentlig skal vi aldrig holde nytår andre steder, end lige her.

img_0055

 

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferien er forbi