Sikker i sin forældrerolle?

Det viser sig #18

Indeholder reklame


  • at der igen er gået halvanden måned mellem de seneste to Det viser sig indlæg.
  • at de lysere dage er kærkommen, sammen med alle de forårsfornemmelser, der gror op af plænen.
  • at nogle gange, kan jeg komme til at tage en beslutning, der kan virke god, men ikke er det i virkeligheden. Så jeg har altså droppet #onsdagsskrald indlæggene igen.
  • at min lille Frøhopper leger med mine gryder hele tiden! Den anden dag da jeg skulle koge grøntsager fandt jeg legemad i gryden, der ellers var sat pænt ind i skabet med låget sat på.
  • at mine børn i fællesskab har valgt, at det ene barn kastede op den ene nat, den anden ventede dog til den efterfølgende nat = sløv dreng og masser af vasketøj. Det er altid dejligt når søndagsplanerne bliver lagt – også gerne spontant. Ironi kan forekomme.
  • at Tyrken og jeg drømmer om, at gøre en hel masse ved vores hus – ændre plantegningen og rive vægge ned og bygge nye op, bygge til, lave terrasse, omlægge have. Så er der bare små detaljer som penge og den rigtige beslutning.
  • at jeg i gave har modtaget den fineste gave. Nedenunder kan du se et, for mig, skønt billede af min Frø. Tyrken og jeg overvejede et pænt og opstillet billede, men valgte dette billede af en grinende lille Frø, som vi kender ham bedst. Hvad er du mest til – pæne og fine billeder, eller de naturlige øjeblikke der bliver fanget?

  • Jeg har modtaget dette fotolærred fra www.saal-digital.dk (reklamelink) og synes det er blevet så fint. Jeg fik det tilsendt i rammen med tilhørende mulighed for at hænge det op væggen, som jeg i øvrigt forestiller mig det skal på et tidspunkt.
  • at min Frø lige har lært at sige øre. Hvilket for alle der kender ham giver rigtig god mening, men ellers kan virke lidt besynderlig, at den første kropsdel en etårig kan sige er øre. Selvom indlægget er af ældre dato er det mindst lige så relevant i dag – få svaret HER.
  • at min mand netop har sat Junglebogen på i flimmerkassen, til vores store sløve dreng. Han er ikke helt overbevist om filmen, så nu vil jeg ligge mig ned til ham under dynen og nyder en klassisk Disneyfilm.
  • at P.S. så er pizza og junglebogen en ret så god kombination.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sikker i sin forældrerolle?