Et barndomsminde med superkræfter

Det viser sig #11

  • at min lille Frø både går og nærmest løber rundt hele tiden nu. Den der helt søde babygang er både underholdende og meget nuttet at betragte.
  • at jeg var i Bazar Vest i onsdags og fik den lækreste rulle jeg nogensinde har smagt. Jeg vil nærmest kalde det en slags gourmetrulle. Hvis den slags mad kan gå ind under den kategori. Det bør den.
  • at min Tyrk og jeg skal til tredive års fødselsdag på lørdag. Uden børn. Jeg ved ikke om jeg ser mest frem til at holde min Tyrk i hånden. Drikke øl helt uhæmmet. Eller kunne gå på toilettet uden samtidig at agerer klatrestativ for mine søde børn. Eller også ser jeg frem til det hele. Jeg elsker jer alligevel børn!
  • at min Rapand fangede en stjernestund af min lille Frø og jeg. At få et knus af sine børn, er for mig, det allerbedste i hele verden.

img_1892

  • at vi skulle købe en ny plæneklipper, fordi jeg måske fik smadret den anden. Jeg har så til gengæld bestilt verdens sejeste plæneklipper og jeg har total optur over den. Den har så mange seje features, at jeg næsten ikke kan rumme min egen begejstring. Tænk engang, at kunne gøre græsslåning, som i forvejen er en af mine yndlingsbeskæftigelser, endnu sjovere. Dét er sgu da meget sejt.
  • at jeg nu tjekker track and trace konstant, som jeg forestiller mig, andre piger gør, når de netop har bestilt en fin, fin kjole. De Danske Fragtmænd, må gerne få fingeren ud og kører til min adresse. Prompte. Tak.
  • at regnvejret ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har lige plantet en hæk og med min pivelendige hukommelse, er det skidesmart at den bliver naturlig vandet. Jeg formår ikke at huske, at den ellers skal vandes. Hvem har dog også besluttet, at der er en bestemt sæson for hvornår en hæk skal plantes? Eller i det mindste fortalt mig om det?!
  • at min Rapand stolt kom og viste mig endnu et sejt billede, han selv havde taget. Nemlig, af mit alt for fine sofabord, som halvdelen af husstanden stadig har optur over. Den anden halvdel har det også, de viser det bare ikke. Fortæller jeg til mig selv.

img_1891

  • at mit bord stadig er skidepænt!
  • at jeg er ret flyvende for tiden uden det har det mindste at gøre med min kampvægt. Der sker nogle spændende ting, som jeg glæder mig meget til. Bloggen vil blandt andet ændre udseende og nogle andre smådetaljer. For dig vil det ikke få den helt store betydning, andet end dit øje vil blive forkælet lidt ekstra. Stay tuned.
  • at jeg i går fik mit løbetøj støvet af. Altså rolig nu, jeg skulle ikke løbe, jeg skulle bare se smart ud, da jeg deltog i DHL. På gåholdet. På min Instagram story, kan du se noget af det mudder jeg befandt mig i i timevis. Det blev ikke bedre i løbet af aftenen, skulle jeg hilse og sige.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på FacebookInstagram og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et barndomsminde med superkræfter