Gul stue - og et råb ud til sundhedsvæsnet

Momentorisk lykkefølelse

Klokken er langt over drengenes sengetid, men med den sidste tid taget i betragtning, nyder jeg bare, at mine drenge griner og har det skønt sammen. Smil og grin fra Frøhopperen har helt naturligt være ret begrænset de sidste mange dage. De ligger i Rapandens seng og har lovet at de ligger sig til at sove inden for kort tid. Jeg tror ikke på dem. Og det er okay. Rapanden har læst godnathistorie for dem begge to på den sødeste og mest autentiske måde en fireårig kan. Og Frøhopperen har lyttet og været engageret, som kun en etårig kan. Ingen er sure og glade børn, ved alle, også giver glade forældre. Så det lever vi gerne på. Selvom klokken er alt for mange, at alle har indtaget snoller og aftensmaden ikke har været værd at skrive hjem om, så er vi alle glade og det er det eneste, der betyder noget i øjeblikket. Så kan strikse sengetider være så uendelig ligegyldige. Oven i hatten sidder Tyrken og jeg med en øl og planlægger en sommerferie, som vi alligevel ikke har råd til. Smil og latter fylder vores hyggelige stue, imens drømmene får frit spil og strømmer håbefuldt ud i fremtiden. Så går livet alligevel op i en højere enhed.

Det er aldrig så skidt, at det ikke er godt for noget – siges der. Den følelse fylder min krop, som en varme og momentorisk lykkefølelse. De sidste dage har ikke været sjove, men lige nu er sjov. Sjov, fordi mine drengebørn er lykkelige og er sammen. Sjov, fordi Tyrken og jeg drømmer om fremtiden og hvad vi gerne vil opleve sammen. Bare vi er sammen gør, at jeg er lykkelig.

Lykkelig. Lige nu. Min Rapand. Min Frøhopper. Min mand. Vores fremtid.

Nu gik den ikke længere. Rapanden sover i sin seng. Frøhopperen sover i sin seng. Og nu vil jeg igen sætte mig i køkkenet, sammen med min mand. Hente en øl mere og bibringe endnu en drøm for fremtiden.

Billedet er taget tidligere i dag, lige efter Frøhopperen vågnede fra sin lur og øjnede chancen for at hoppe under tæppet sammen med sin mor. Selvom jeg ikke bryder mig om billeder, hvor mine børn har en sut i munden, bryder jeg mig ret meget om dette billede.

God fredag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gul stue - og et råb ud til sundhedsvæsnet