Første Zumba time – ærlige bekendelser

Min nærmeste familie kan skrive under på, at jeg ikke er den søskende, eller det familiemedlem i al almindelighed, der fik mest kropsbevidsthed eller motorik. Jeg var heller ikke den der fik rytme impliceret i mit korpus. Jeg har aldrig været og må efterhånden sande, at jeg aldrig bliver den sportslige type. Problemet med det er, blandt mange andre ting, at jeg kan blive draget. Jeg bliver draget af den der toptrænede, stanglækre 50 kilos flyvende instruktør, der kan danse røven ud ad bukserne til sådan en zumbatime. Jeg kan i et sindssygt øjeblik få mig selv overbevist om, at sådan kan jeg da også bevæge min krop.

Derfor begyndte jeg (igen) til Zumba i mandags.

Hvad jeg glemmer i dét regnestykke er bare, at jeg er født som et bræt med fire lidt for lange stængel lignende tingester, som jeg ingen kropslig kontakt har med. Og så bliver det altså en nærmest umulig opgave, at følge med den svævende instruktør. Derudover formår mit knap tredive årige hoved under ingen omstændigheder at sammensætte en koreografi. Når jeg siger sammensætte, så mener jeg bare, at følge efter hvad træneren gør og sammensætte arme og ben i noget der skulle ligne en lækker dans. Jeg fatter ikke, at det overhovedet er en mulighed at være så fysisk imbecil. Det er næsten en præstation i sig selv.

I mandags var gang nummer 4, 5 eller 7. gang jeg begyndte til Zumba og hver gang jeg er begyndt til Zumba, er jeg blevet mindet om, mine kropslige mangler. Jeg bliver lige overrasket hver gang.  Når hele den lange smøre så er sagt, eller skrevet, så kan det sgu da heller ikke passe, at jeg, inden jeg er blevet tredive år skal opgive, at kunne bevæge min krop i en nogenlunde rytme. Come on. Johanne. Så nu må jeg lige tage mig sammen. Derfor har jeg, tro det eller ej, store planer om, at tage afsted igen på mandag. Udstille mine manglende rytmer. Grine. Allermest af mig selv, men også fordi det er skide sjovt. Forsøge at forandre mit bræt til en krop, fuld af bevægelse, med arme og ben der kan sammensætte nogle bevægelser, der kan ligne noget der er pænt.

Jeg var ikke særlig pæn i går efter denne famøse Zumba time. Men jeg var glad og havde fået gang i mine lattermuskler.

Det er at sætte baren højt for mig, at jeg kaster mig ud i at lære nogle dansemoves, men det skal vi mennesker. Ellers går vi i stå. Og jeg vil ikke gå i stå. Uanset, så kan det aldrig være skidt at grine eller forbrænde kalorier. Og da slet ikke på samme tid.

Kærlighed til dig
-Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, Facebook, Instagram og på Bloglovin.