Børn med til festival – også i billeder | Festival

Vi bliver ofte spurgt om, hvordan i alverden vi kan finde på og tage vores børn med til festival. Om festivaller er børnevenlige. Om vi ikke er egoistiske, når vi vælger, at at tage vores børn med til festivaller. Og en lang række andre spørgsmål i samme kategori. Nogle mennesker forstår vores valg, imens andre mennesker er direkte foragede over vores beslutning. Jeg kan forstå begge dele.

Helt grundlæggende begynder min overbevisning ved, at jeg tror fuldt og fast på, at hvis forældrene er glade, så er børnene også glade. Punktum. Så enkelt er det naturligvis ikke, når vi vælger, at delagtiggøre vores børn i de festivaller vi gerne vil deltage i. Og som Tyrken har deltaget i, siden ham og jeg mødte hinanden og som jeg har deltaget i, siden jeg selv var en lille pige.

Der er nogle festivaller vi har valgt helt fra, fordi vi ikke mener, at de er børnevenlige. Det er både et temperamentsspørgsmål og så er det et helhjertet valg. Jeg vil ikke begrunde det mere her. Derimod vil jeg begrunde, årsagerne til dem vi har valgt til.

For det allerførste vil Tyrken og jeg gerne åbne denne musikverden for vores børn. Det væresig både de helt store koncerter, spillemanden i gågaden, når venner spiller i forteltet på den campingplads vi bor på, når vi er afsted og alt derimellem. Hvilket vi fik bekræftet, at det lykkedes i løbet af denne weekend. Nu er det allermest Rapanden, vi kan måle vores tiltag på. Rapanden er glad for sine høreværn, hvilket er et krav for begge drenge, at disse skal bæres under en koncert. En af de første dage fortalte vi Rapanden om en koncert vi ville deltage i, det passede med Frøhopperens lur og så kunne både Tyrken og jeg have fokus på Rapanden. Vi aftalte, at han skulle lytte med og så ville han få en bakke popcorn. Han accepterede det, omend han spurgte flere gange om det snart var slut. Allerede dagen efter, da vi var på vej tilbage til campingvognen, sagde han, at vi ikke kunne tage hjem, fordi han ikke havde fået lov til at synge med på den pågældende dag. Han fik lyttet til flere koncerter i løbet af weekenden og nogle enkelte, kunne jeg se, hvordan han nød musikken, grinede, dansede og han kunne endda synge med på flere af sangene. Nu efter vi er kommet hjem igen, spørger han efter noget bestemt musik på anlægget, så han kan genhører det.

Mission completed!

Dernæst er der hele den stemning og den sjæl der er til en festival. Den synes jeg selvfølgelig er helt særlig og fuldstændig vidunderlig. Dén ønsker jeg, at mine børn opdager og kan mærke, når vi er afsted. Rapanden faldt ret tidligt på ugen i leg med nogle andre børn, som han legede en del med resten af ugen. De legede rigtig godt sammen og deres forskellige aldre, betød intet. De fandt hinanden og legede sammen. De lavede interne aftaler om, at de alle kunne hente noget sødt hos deres forældre, bedsteforældre eller andre de kom forbi på deres vej, og så kunne de smide det hele i én samlet pulje og dele deres samling. ~~Klogt~~. Møgunger! 😉
En aften vi var til fællesspisning legede en flok børn sammen inde i et tilstødende lokale. Tyrken og jeg hentede mad til Rapanden, men ville lige give ham lidt tid til at lege. Da jeg et kvarter senere vil hente ham, har nogle af de andre børn allerede hentet mad til Rapanden – to gange endda. Det er sgu da fantastisk, at der er en af de lidt ældre børn, der bare inviterer ham op til noget mad, sørger for ham og tilmed fik de to en sludder for en sladder. Det synes jeg er sejt og er helt vildt meget værd!
Flere af dem sagde vi ses næste år, inden de sagde farvel til hinanden.

Så festival er altså børnevenlige nok til mine børn. Fortæl mig lige hvad du synes, når du har set billederne?