4 år

Så er du fire år gammel, min skat.

Nej, Mor. Jeg er fire år ung.

I går fyldte min sødeste Rapand fire år. Det er stort at fylde fire år. Han spændte i sin krop i en stor del af dagen i går, i ren begejstring og fordi alt omring ham var vidunderligt. Han fik den brandstation han ønskede sig allermest og så var han tilfreds. Det betyder dog slet ikke, at alle de andre mange, mange fine gaver ikke også betyder alverden. Han var tilfreds og fyldt med glæde. Han havde selv bestemt dagens menuer, at vi skulle ud og gå en tur og han bestilte selv sin kagemand. Han tjekkede også kagemanden efter, om der nu stod det hen over kagemanden, som han havde fortalt den søde bagerdame. Det gjorde der heldigvis.

Det første han sagde i morges, næsten inden han fik åbnet sine smukke brune øjne var, må jeg gerne gå ud og lege med LEGO?

I skrivende stund har han lavet Flexi Trax banen, linet sine nye bøger op på gulvet hvoraf den ene ligger åben og der står et LEGO mekka på spisebordet, fordi Tyrken brugte det meste af natten på at samle det sidste.

Lykken er stor, når man lige er fyldt fire år og er velsignet med så mange dejlige mennesker omkring sig. Da vi sluttede dagen af i går, spurgte jeg min Rapand, hvad det bedste på dagen havde været og det var helt klart, at han kunne lege sammen med sin kusine hele dagen. Jeg puttede en glad, mæt og taknemmelig lille dreng, der var uendelig træt og helt klar til at overgive sig til søvnen.