Det viser sig #13

at jeg endnu ikke har fattet, at sætte to bevægelser sammen, der kan ligne noget i nærheden af Zumba. Heller ikke efter fem timers træning. Så jeg har rigtig fint fået bekræftet, at jeg ikke ejer en rytme i kroppen. Til gengæld får jeg grinet og mine kinder er ømme i timerne efter, fordi det er så sjovt. Ja, og resten af kroppen i øvrigt.
at hele ens verden kan ændre sig som et trylleslag, ved én enkelt SMS, blive endnu værre ved en telefonopringning og når verden så rammer en lige i smasken, skal der kæmpes for, at bevare det gode humør og ikke mindst den optimistiske tro på livet og livets godhed.
at min mindste baby er syg for tredje gang i løbet af den sidste måned. Bare skyd mig. Stakkels dreng. Jeg tror, at han har været mere syg end rask, gennem det korte liv han har haft. Det må gerne snart vende. Bakterier fra ikke mindre end tre institutioner er nok heller ikke en særlig god cocktail.
at alt bliver godt. Jeg ved det. Jeg tror på det.
at vi lige for øjeblikket befinder os lige midt i min yndlingsårstid. Farverne på træerne er så uendeligt nuanceret, fantastisk smukke og hele stemningen er indbegrebet af hygge.
at min hjerne kokser sammen, når mennesker bruger ordet starter, når de egentlig mener begynder. En bil starter, men dagen begynder. Du kan starte en vaskemaskine, men du kan ikke starte på arbejde, du kan til gengæld begynde på arbejde.
at min firårige er eddikesur på mig og fortæller mig insisterende, at jeg lyver, når jeg kærligt og rummende må fortælle ham, at jeg altså ikke ved alt om æbler.
at klokken er 18:21, jeg har en sovende baby på min mave og ved min side sidder en fireårig, der snart får firkantede øjne, efter at have set fjernsyn i et par timer. Samtidig har ingen lavet aftensmad. Jeg husker på mit motto, hvis det ikke går, så går det nok alligevel.
at jeg virkelig ser frem til weekenden. Ikke bare fordi jeg har en genial plan på lørdag, men jeg trænger også til, at holde fri, slappe af, være hjemme, være stille, være langsom, danse, lukke mine øjne midt på dagen og finde frem til mine tanker, der ikke bliver overskygget af praktik, arbejde og mange andre voksenting.