Et særligt besøg

For en uges tid siden kom ideen og i går havde vi så besøget. Det dejlige besøg af min gamle og helt skønne Bedstefar. Det har vi egentlig stadig, da de overtog de 160 centimeter i vores soveværelse. Han er ualmindelig tæt på, at være halvtreds år ældre end jeg. Og jeg fylder tredve, når jeg har fødselsdag næste gang. ~~Shit~~. Samtidig er han gift med den underskønne kvinde, som heldigvis trofast er med. Jeg nyder både min Bedstefars selskab og ikke mindst den helt vidunderlige kone.

I dagevis har jeg kigget efter lækre opskrifter og hvad der begyndte som en vi har en lammekølle, vi ikke ved, hvad vi skal bruge til endte med en trerettersmiddag, som var ret skøn. Og hyggelig. Og som vil være værd at mindes. Måske mere selskabet, end så meget andet.

Som mine kære og højt elskede Bedstefar så fint sagde det er ikke ret lang tid siden, at du bare var en bette unge, der drak dine Bedstefars øl på havnen til nu, at sidde med to unger, en dejlig mand og et skønt hus. Helt klassisk: hvor blev tiden af? Jeg værdsætter, at mine drengebørn har en skøn Oldefar, der interesserer sig for dem, og at jeg har en Bedstefar, som interesserer sig for mig og som gider kører 120 kilometer for at have et skønt samvær. At vi kan grine. Græde. Filosofere. Tænke. Tale. Fjolle. Og alt derimellem. Vi fortæller om livets udfordringer, særheder og de allerstørste øjeblikke i hinandens liv. Dét er meget værd. Vi udveksler ferietips og historier. Der er muligvis én der gentager sine historier, mere end andre, men det betyder vel bare, at jeg skal huske dem og fortælle dem videre til mine børn og eventuelle børnebørn og oldebørn og …

Nu vil jeg nyde en morgen, sammen med mine børn, min mand og mine kære Bedstefar og bestemt ikke mindst, hans underskønne kone.
Nyde – at det er en mulighed. Og at jeg ~~og de andre~~ elsker, at det er en mulighed.